Stærkt fokus på uddannelse og gode løn- og arbejdsvilkår

Skrevet af Rune Kristensen - 2021-09-10 11:21:44

Silkeborg Kommune skal tage ansvar for den danske model, der sikrer fokus på uddannelse, og firmaer der følger danske løn- og arbejdsforhold. Derfor vil jeg gerne kvitterer for, at den lokale fagbevægelse har set, at der har været et stærkt fokus på at gøre de eksisterende uddannelsesklausuler endnu bedre, og sikre at flere unge kan få en faglært uddannelse.

Social dumping og manglende fokus på at sikre elev- og lærerpladser er en trussel og udfordring for det danske arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt, at der politisk støttes op om at sikre, at der ikke sker løndumping ved kommunale udbud, eller at der slækkes på kravene til uddannelse.

I sidste uge fik økonomiudvalget en orientering om brugen af uddannelsesklausuler, der i dag bliver brugt, når kommunen skal bygge nye haller, veje og andre større anlægsopgaver. Listen over, hvor mange steder uddannelsesklausuler er blevet brugt, viser at den nye model virker.

Næste skridt er få revideret kommunens arbejdsklausuler og sikre, at de bliver endnu bedre og støtter 100 procent støtter op om, at opgaver skal udføres på ordentlige løn- og arbejdsvilkår med kædeansvar, der svarer til den gældende overenskomst på området.

Det er vigtigt, netop fordi Silkeborg Kommune er en stor spiller, når der udbydes opgaver, og her skal man som borgere ikke være i tvivl om, at der er styr på tingene, og at Silkeborg Kommune ikke er med til at forringe løn- og arbejdsvilkår og dermed socialdumping.

Del denne blog på SoMe: