Behov for ekstra grødeskæring

Skrevet af Rune Kristensen - 2021-08-13 09:17:21

Vandstanden i Gudenåen er igen på vej op.

Det er et historisk tidligt tidspunkt og det er også konklusionen fra sommerhusejerne, der citeres i Midtjyllands Avis 4. august. Nok er der kommet regn i juli måned, men ikke i en sådan grad, at det kan begrunde den stigning som kan konstateres i Gudenåen.

Hvis man tager en tur ud til Ringvejsbroen eller Resenbro, vil man kunne se at grøden er i kraftig vækst - også midtstrøms.

Den frie passage midtstrøms er langt de fleste steder groet til af grøde og det presser vandstanden og virker som en bremseklods for gennemstrømningen.

Jeg håber derfor, at miljø- og klimaudvalget vil iværksætte en ekstra grødeskæring og få sat turbo på den proces, der skal lede frem til at finde holdbare løsninger for gennemstrømningen i Gudenåen. Det er vi som politikere forpligtigede til at få løst og det er også ønsket fra et flertal i byrådet.

 

Læs indslag fra TV2 Østjylland: https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/vil-have-mere-groedeskaering-bekymrende-at-natur-vejer-tungere-end-mennesker

 

Del denne blog på SoMe: