For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi bor blandet, at vores børn går i skole sammen og møder hinanden i lokalsamfundet. Nu er banearealet under luppen, og en helhedsplan er på vej. Her vil vi fra Socialdemokratiet arbejde benhårdt for, at 20-25 procent af boligerne skal være almene boliger. Det gør vi for at styrke udviklingen og sikre, at almindelige lønmodtagere fortsat skal have råd til at bo i Silkeborg.
Udfordringen er til at tage at føle på. I år var tallet i Silkeborg Kommune 21.1 procent, der valgte en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det politiske mål er for nuværende 25 procent og fra 2025 er ambitionen at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.